Førstegangsforælder? Det skal du bruge

Førstegangsforælder? Det skal du bruge

december 7, 2018 Slået fra Af Katrin Sørensen

Når man for første gang venter et lille nyt familiemedlem er der mange ting at tænke på – ikke mindst, hvilke remedier man skal anskaffe sig, for at være dækket ind ved ankomsten. Mostre, tanter og de kommende bedsteforældre vil uden tvivl bidrage med en masse gode råd. Men lad os blive enige om, at de ikke altid er lige brugbare. Tiderne forandres og nye ting kommer på markedet. Samtidig opdateres vores viden hele tiden omkring, hvordan man sikrer et barn den bedste start på livet. Her får du et par gode råd til, hvad du skal anskaffe dig af babyudstyr i det henseende. 

Tøj og stofbleer

Særligt bodystockings bruger man ufatteligt mange af i den første tid. De skal skiftes ofte, når de bliver våde, beskidte eller lugter af gylp. Det samme gælder stofbleer, som bruges i et væk til amning, skiftning og deslige. Det er derfor en rigtig god ide at have et godt lager af disse to nødvendigheder. Gå efter økologisk stof i god kvalitet og hav gerne bodystockings parat i forskellige størrelser ved fødslen. Ikke alle nyfødte kan passe de helt små af slagsen. 

Babyalarm

I den første tid kan en babyalarm være en rigtig stor hjælp. Den fortæller dig, hvis baby siger lyde, mens du er væk. Det kan eksempelvis være når du befinder dig i et andet rum, mens den lille tager en lur, eller hvis de sover ude i barnevognen, mens du er inde. 

Ammepude

Et barn kommer bedst fra start, hvis amningen fungerer godt. Det er ikke altid lige nemt, og det kan være frustrerende for både mor og barn. Med en god ammepude går det lettere. Den støtter både mor og barn og sikrer en mere behagelig stilling for begge under amningen. 

Sutteflasker og sutter

Sutteflasker er gode at have i baghånden, hvis amningen ikke fungerer optimalt, eller hvis faderen også skal have lov at give en flaske mælk fra tid til anden. Desuden skal man alligevel bruge sutteflasker senere. Det samme gælder sutter, som kan give en tryghed i den første tid. Sørg for at vælge nogen, der kan steriliseres med kogt vand.